Akvarel

Et billede til min dansklærer i folkeskolen

Dette indlæg er om et billede jeg malede for længe siden, det vil sige i 2003, til min dansklærer. Da jeg syntes der efterhånden manglede et indlæg om andet end decoupage.

Det var på baggrund af en kedelig begivenhed i efteråret 2003, som min lærer Oluf kom ud for efter, at have holdt størstedelen af de "skole-hjem-samtaler" han sammen med 3 andre lærere skulle holde. Han fik nemlig en blodprop i hjernen (så vidt jeg husker!). Dette fik vi at vide dagen efter, da vi alle mødte op til timer dagen efter uheldet var sket.

Oluf var blevet indlagt for blodproppen og havde fået hurtig og effektiv behandling af Falck redderne, men han havde desværre ikke rigtig nogen stemme og kunne sige noget, så han fik meget behandling i et længere periode frem. Dog kunne han kommunikere lidt gennem nikken til ja og nej spørgsmål, i tiden frem til han fik noget at sit sprog tilbage efter lang tids behandling.

Tilbage til dagen efter uheldet, den melding gjorde mig rigtig ked af det, uden at jeg helt vidste det, men jeg fik straks lyst til at male mit eget billede til Oluf så snart jeg kom hjem!
Så det gjorde jeg, i denne periode var det akvarel farverne jeg var optaget af, så selvfølgelig skulle det være et akvarel billede.

Billedet til Oluf, med et livstræ og bagenden af en elefant

Jeg husker ikke hvorfor det var et træ jeg lige malede, men det må have været noget med at jeg tænkte at jeg ville lave et træ der symboliserede livet. Måske jeg var inspireret af et puslespil fra "WWF" - verdensnaturfonden, hvor motivet netop der var et træ med alverdens dyreliv i.

Jeg malede først træet i forgrunden med teknikken "vådt på tørt" hvor det er den våde maling på det tørre papir. Dernæst er jeg ret sikker på himlen blev malet "vådt i vådt", hvor jeg først med penselstrøg fugtede papiret og derpå kom den våde farve ovenpå.
Derefter malede jeg de små grå fugle og den blå bagende, skal forestille halen og et bagben fra en elefant. Elefanten er på for at underbygge fornemmelsen jeg havde med at det lignede et af de fine træer man af og til kan se på den afrikanske savanne.

Nogle dage efter kom jeg så tilbage i skole, med mit billede og gav det til min anden dansklærer, der skulle besøge ham en af de kommende dage. Hun havde derfor også opfordret hele klassen til, at skrive et par ord til Oluf enten som brev, eller i en bog som vi så fælles sendte af sted til Oluf. Vi skrev vores navne bag på MIT billede, som så blev til et kort.

Det er noget jeg i dag er stolt over at have præsteret på eget initiativ. Men ham Oluf han var også en af mine yndlingslærere ud over mine to engelsklærere, men det er en helt anden historie...