onsdag den 19. august 2015

Malebøger - også for Musica!

Der er gået lang tid siden sidst, men sidste år var et år med mange nedture heriblandt et brud med kæresten og en depression og få opture der indebar et nyt sted at bo, så der var ikke meget overskud til at blogge. Faktisk var der bare lige overskud til at overleve...
Men i efteråret 2014 fandt jeg sangen "You are loved (don't give up)" af Johs Groban og den fik mig til at tro på det var rigtigt, når det var allerværst og heldigvis hjalp det også at få en ny ven det efterår, der skrev at jeg ikke var alene og havde en ven lige der. Det er han heldigvis stadig selvom vi ses lidt mindre så er han der stadigvæk, ligeså er kærligheden også vendt tilbage både den jeg giver mig selv og den min nye kæreste får.

Kærligheden til mig selv er en ting jeg har genfundet ved at vende blikket ind ad og se på, hvad JEG godt kan lide og hvad der gør mig glad at lave? Her var et af svarene ud over decoupage og hækling at det var at male i malebøger, så at få Johanna Basfords "Secret Garden" en voksenmalebog af min søster var rigtig dejligt.


Desværre kom jeg ikke igang med at male i den før her i august, men det var fordi jeg følte et forventningspres fra mig selv om at jeg ville have den blev udfyldt med de flotteste farver og dem var jeg ikke i besiddelse af på det tidspunkt. Heldigvis havde jeg andre malebøger at farvelægge i og siden har jeg haft bestilt nogle akvarel-farveblyanter efter anbefaling fra min søster fra  @homemadeheaven.net og jeg har ikke fortrudt for de er virkelig gode og giver god farve!



Min dejlige kæreste havde, selvom forholdet var ganske nyt, lagt mærke til at jeg var blevet svært glad for malebøger så da han kom hjem fra ferie havde han fine gaver med hjem til mig hvor en af dem var en voksenmalebog med dyremotiver blev jeg rigtig glad og gik igang med den med det samme. Det første motiv er jeg dog endnu ikke blevet færdig med at farvelægge, men det skal jeg nok blive snart.

En ting er i hvert fald sikkert og det er at det tager tid at male/farvelægge motiver, når man som jeg gerne vil gøre det så det bliver flot.