fredag den 13. december 2013

Hjælp søges

Som titlen antyder, så mangler jeg hjælp denne gang...


Jeg mangler hjælp til udfyldelse af mit spørgeskema og kunne rigtig godt bruge et svar fra dig, ja DIG for du er lige en af de personer jeg har brug for svarer på spørgeskemaet. Så jeg vil blive rigtig glad for dit svar hvis du skulle have lyst til at udfylde mit skema. 

Hvorfor du er en af dem jeg har brug for er fordi jeg i en opgave på 5. semester på en af Københavns universitets fag, er igang med en opgave om Blogs hvor min case er blogs på Blogger og dette er en blog fra Blogger!
Så jeg vil blive meget glad for hvis du vil bruge 1-2 minutter på at udfylde skemaet.
Jeg vil være dig evig taknemlig for din deltagelse.

Min undersøgelse kan findes via følgene link:


www.askpeople.dk?i3=1b2a3703941e0f5
På forhånd mange tak skal du have!

onsdag den 6. november 2013

Billedet der startede bloggen er færdig!!

Som jeg skrev i mit første blogindlæg, så var jeg gået igang med at lave et nyt billede til en i familien. Det skulle have været en julegave, men andre ting kom i vejen og tog opmærksomheden væk fra projektet...

Det skete her først i marts, at muligheden kom igen og jeg kunne få gjort billedet færdigt. Havde også arbejdet lidt med billedet i januar, men en eksamen og flytning satte lidt en stopper for arbejdet.

At blog-indlægget ikke er kommet på før, skylles at der igen er sket større omvæltninger der har taget fokus fra bloggen og arbejdet med at skrive om det kreative univers.

Billedets tema er katte, blomster, lyserød og andet relateret til familiemedlemmet. Det er først blevet grundet med en metaltic sort og derefter blev motiverne limet på med limlak og "kradset" fast på lærredet med neglene så jeg var sikker på, at motiverne sad fast på og ikke havde tendens til at ville falde af senere hen.

Jeg vil slutte af med at fortælle at modtageren blev super glad for det og kigger på det hver dag. Samt vise lidt fotos af billedet fra starten og frem til billedet stod færdig i marts.

Projektet i opstarts fasen - billedet har fået farve der er også lidt udklip på

Nærbillede af projektet


Efter nogle dage var der kommet flere udklip på

Øverste venstre hjørne zoomet ind

Projektet før julepausen satte ind

Og her er så det færdige resultat hvor alle udklip er kommet på.
Ikke fordi det er så meget igen der er tilføjet, men lidt har også ret.



tirsdag den 22. januar 2013

Et billede til min dansklærer i folkeskolen

Dette indlæg er om et billede jeg malede for længe siden, det vil sige i 2003, til min dansklærer. Da jeg syntes der efterhånden manglede et indlæg om andet end decoupage.


Det var på baggrund af en kedelig begivenhed i efteråret 2003, som min lærer Oluf kom ud for efter, at have holdt størstedelen af de "skole-hjem-samtaler" han sammen med 3 andre lærere skulle holde. Han fik nemlig en blodprop i hjernen (så vidt jeg husker!). Dette fik vi at vide dagen efter, da vi alle mødte op til timer dagen efter uheldet var sket.

Oluf var blevet indlagt for blodproppen og havde fået hurtig og effektiv behandling af Falck redderne, men han havde desværre ikke rigtig nogen stemme og kunne sige noget, så han fik meget behandling i et længere periode frem. Dog kunne han kommunikere lidt gennem nikken til ja og nej spørgsmål, i tiden frem til han fik noget at sit sprog tilbage efter lang tids behandling.

Tilbage til dagen efter uheldet, den melding gjorde mig rigtig ked af det, uden at jeg helt vidste det, men jeg fik straks lyst til at male mit eget billede til Oluf så snart jeg kom hjem!
Så det gjorde jeg, i denne periode var det akvarel farverne jeg var optaget af, så selvfølgelig skulle det være et akvarel billede.
Billedet til Oluf, med et livstræ og bagenden af en elefant

Jeg husker ikke hvorfor det var et træ jeg lige malede, men det må have været noget med at jeg tænkte at jeg ville lave et træ der symboliserede livet. Måske jeg var inspireret af et puslespil fra "WWF" - verdensnaturfonden, hvor motivet netop der var et træ med alverdens dyreliv i.

Jeg malede først træet i forgrunden med teknikken "vådt på tørt" hvor det er den våde maling på det tørre papir. Dernæst er jeg ret sikker på himlen blev malet "vådt i vådt", hvor jeg først med penselstrøg fugtede papiret og derpå kom den våde farve ovenpå.
Derefter malede jeg de små grå fugle og den blå bagende, skal forestille halen og et bagben fra en elefant. Elefanten er på for at underbygge fornemmelsen jeg havde med at det lignede et af de fine træer man af og til kan se på den afrikanske savanne.

Nogle dage efter kom jeg så tilbage i skole, med mit billede og gav det til min anden dansklærer, der skulle besøge ham en af de kommende dage. Hun havde derfor også opfordret hele klassen til, at skrive et par ord til Oluf enten som brev, eller i en bog som vi så fælles sendte af sted til Oluf. Vi skrev vores navne bag på MIT billede, som så blev til et kort.

Det er noget jeg i dag er stolt over at have præsteret på eget initiativ. Men ham Oluf han var også en af mine yndlingslærere ud over mine to engelsklærere, men det er en helt anden historie...