onsdag den 19. august 2015

Malebøger - også for Musica!

Der er gået lang tid siden sidst, men sidste år var et år med mange nedture heriblandt et brud med kæresten og en depression og få opture der indebar et nyt sted at bo, så der var ikke meget overskud til at blogge. Faktisk var der bare lige overskud til at overleve...
Men i efteråret 2014 fandt jeg sangen "You are loved (don't give up)" af Johs Groban og den fik mig til at tro på det var rigtigt, når det var allerværst og heldigvis hjalp det også at få en ny ven det efterår, der skrev at jeg ikke var alene og havde en ven lige der. Det er han heldigvis stadig selvom vi ses lidt mindre så er han der stadigvæk, ligeså er kærligheden også vendt tilbage både den jeg giver mig selv og den min nye kæreste får.

Kærligheden til mig selv er en ting jeg har genfundet ved at vende blikket ind ad og se på, hvad JEG godt kan lide og hvad der gør mig glad at lave? Her var et af svarene ud over decoupage og hækling at det var at male i malebøger, så at få Johanna Basfords "Secret Garden" en voksenmalebog af min søster var rigtig dejligt.


Desværre kom jeg ikke igang med at male i den før her i august, men det var fordi jeg følte et forventningspres fra mig selv om at jeg ville have den blev udfyldt med de flotteste farver og dem var jeg ikke i besiddelse af på det tidspunkt. Heldigvis havde jeg andre malebøger at farvelægge i og siden har jeg haft bestilt nogle akvarel-farveblyanter efter anbefaling fra min søster fra  @homemadeheaven.net og jeg har ikke fortrudt for de er virkelig gode og giver god farve!



Min dejlige kæreste havde, selvom forholdet var ganske nyt, lagt mærke til at jeg var blevet svært glad for malebøger så da han kom hjem fra ferie havde han fine gaver med hjem til mig hvor en af dem var en voksenmalebog med dyremotiver blev jeg rigtig glad og gik igang med den med det samme. Det første motiv er jeg dog endnu ikke blevet færdig med at farvelægge, men det skal jeg nok blive snart.

En ting er i hvert fald sikkert og det er at det tager tid at male/farvelægge motiver, når man som jeg gerne vil gøre det så det bliver flot.

mandag den 20. januar 2014

Art Journaling

Art Journaling er mit nye projekt her i 2014

Hvad er Art Journaling? 
Panduro Hobby beskriver det således i deres Vejlednings og instruktionsbog:
"Det kan nærmest beskrives som en kreativ måde at føre dagbog på. Du kan også lave en minde- eller udklipsbog. Det handler om at gemme sine tanker, minder og oplevelser og at presentere dem helt uden regler og rammer med farve, form og fantasi. Resultatet kan være i klassisk dagbogsform, som en rejseskildring eller som såkaldt moodboard, der er en slags inspirationscollage.Når du laver din Art Journal, så kan du frit bruge alle tænkelige materialer og teknikker – tanken er nemlig, at du ikke skal lade dig begrænse i din kreativitet! Dekorér med genbrugsmaterialer, udklip, scrapbookingmaterialer, stof, tapetrester m.m."

Lige netop denne beskrivelse er en der tiltaler mig meget - at der ingen regler er for hvor kreativ man kan være og at man netop kan sætte sine minder ind eller skrive som var det en dagbog. Det er fantastisk!

Jeg har købt et startsæt i  Panduro Hobby hvor der medfølger mange interessante materialer og redskaber til at komme i gang med projekter. Dog skal man være opmærksom på at hvis man tilføjer andre materialer til bogen skal de være lim og syre frie, da disse på længere sigt kan ødelægge bogens sider.


De forskellige materialer som saks, tags, paper pad og paper tape
Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvad der skal være i bogen, men når jeg først har fået en ide skal den nok blive til noget. Har overvejet at fylde den med ting og oplevelser der gør mig glad, så jeg kan blive mindet om dem hver gang humøret ikke har det så godt.

Til gengæld fik jeg straks den tanke at jeg ville sætte nogen af familiens mange julebilleder ind i et album der har juletema således, at julestemningen er der, når man bladrer igennem bogen. Så nu har jeg købt en bog, der kan bruges til dette fra Panduro Hobby og så snart jeg har fundet billederne vil jeg gå i gang med arbejdet.


Cirka således ser den bog jeg har købt ud


Så det bliver spændende at se hvilket projekt der først kommer i gang og hvilken der bliver færdig først. Jeg vil når jeg er kommet i gang med en af bøgerne forsøge at lave et indlæg om hvordan det går og hvor svært det eventuelt er at arbejde med.

Uanset hvad så er der nok at underholde sig med de næste måneder for der er også andre projekter i det kreative univers for tiden.

fredag den 13. december 2013

Hjælp søges

Som titlen antyder, så mangler jeg hjælp denne gang...


Jeg mangler hjælp til udfyldelse af mit spørgeskema og kunne rigtig godt bruge et svar fra dig, ja DIG for du er lige en af de personer jeg har brug for svarer på spørgeskemaet. Så jeg vil blive rigtig glad for dit svar hvis du skulle have lyst til at udfylde mit skema. 

Hvorfor du er en af dem jeg har brug for er fordi jeg i en opgave på 5. semester på en af Københavns universitets fag, er igang med en opgave om Blogs hvor min case er blogs på Blogger og dette er en blog fra Blogger!
Så jeg vil blive meget glad for hvis du vil bruge 1-2 minutter på at udfylde skemaet.
Jeg vil være dig evig taknemlig for din deltagelse.

Min undersøgelse kan findes via følgene link:


www.askpeople.dk?i3=1b2a3703941e0f5
På forhånd mange tak skal du have!

onsdag den 6. november 2013

Billedet der startede bloggen er færdig!!

Som jeg skrev i mit første blogindlæg, så var jeg gået igang med at lave et nyt billede til en i familien. Det skulle have været en julegave, men andre ting kom i vejen og tog opmærksomheden væk fra projektet...

Det skete her først i marts, at muligheden kom igen og jeg kunne få gjort billedet færdigt. Havde også arbejdet lidt med billedet i januar, men en eksamen og flytning satte lidt en stopper for arbejdet.

At blog-indlægget ikke er kommet på før, skylles at der igen er sket større omvæltninger der har taget fokus fra bloggen og arbejdet med at skrive om det kreative univers.

Billedets tema er katte, blomster, lyserød og andet relateret til familiemedlemmet. Det er først blevet grundet med en metaltic sort og derefter blev motiverne limet på med limlak og "kradset" fast på lærredet med neglene så jeg var sikker på, at motiverne sad fast på og ikke havde tendens til at ville falde af senere hen.

Jeg vil slutte af med at fortælle at modtageren blev super glad for det og kigger på det hver dag. Samt vise lidt fotos af billedet fra starten og frem til billedet stod færdig i marts.

Projektet i opstarts fasen - billedet har fået farve der er også lidt udklip på

Nærbillede af projektet


Efter nogle dage var der kommet flere udklip på

Øverste venstre hjørne zoomet ind

Projektet før julepausen satte ind

Og her er så det færdige resultat hvor alle udklip er kommet på.
Ikke fordi det er så meget igen der er tilføjet, men lidt har også ret.



tirsdag den 22. januar 2013

Et billede til min dansklærer i folkeskolen

Dette indlæg er om et billede jeg malede for længe siden, det vil sige i 2003, til min dansklærer. Da jeg syntes der efterhånden manglede et indlæg om andet end decoupage.


Det var på baggrund af en kedelig begivenhed i efteråret 2003, som min lærer Oluf kom ud for efter, at have holdt størstedelen af de "skole-hjem-samtaler" han sammen med 3 andre lærere skulle holde. Han fik nemlig en blodprop i hjernen (så vidt jeg husker!). Dette fik vi at vide dagen efter, da vi alle mødte op til timer dagen efter uheldet var sket.

Oluf var blevet indlagt for blodproppen og havde fået hurtig og effektiv behandling af Falck redderne, men han havde desværre ikke rigtig nogen stemme og kunne sige noget, så han fik meget behandling i et længere periode frem. Dog kunne han kommunikere lidt gennem nikken til ja og nej spørgsmål, i tiden frem til han fik noget at sit sprog tilbage efter lang tids behandling.

Tilbage til dagen efter uheldet, den melding gjorde mig rigtig ked af det, uden at jeg helt vidste det, men jeg fik straks lyst til at male mit eget billede til Oluf så snart jeg kom hjem!
Så det gjorde jeg, i denne periode var det akvarel farverne jeg var optaget af, så selvfølgelig skulle det være et akvarel billede.
Billedet til Oluf, med et livstræ og bagenden af en elefant

Jeg husker ikke hvorfor det var et træ jeg lige malede, men det må have været noget med at jeg tænkte at jeg ville lave et træ der symboliserede livet. Måske jeg var inspireret af et puslespil fra "WWF" - verdensnaturfonden, hvor motivet netop der var et træ med alverdens dyreliv i.

Jeg malede først træet i forgrunden med teknikken "vådt på tørt" hvor det er den våde maling på det tørre papir. Dernæst er jeg ret sikker på himlen blev malet "vådt i vådt", hvor jeg først med penselstrøg fugtede papiret og derpå kom den våde farve ovenpå.
Derefter malede jeg de små grå fugle og den blå bagende, skal forestille halen og et bagben fra en elefant. Elefanten er på for at underbygge fornemmelsen jeg havde med at det lignede et af de fine træer man af og til kan se på den afrikanske savanne.

Nogle dage efter kom jeg så tilbage i skole, med mit billede og gav det til min anden dansklærer, der skulle besøge ham en af de kommende dage. Hun havde derfor også opfordret hele klassen til, at skrive et par ord til Oluf enten som brev, eller i en bog som vi så fælles sendte af sted til Oluf. Vi skrev vores navne bag på MIT billede, som så blev til et kort.

Det er noget jeg i dag er stolt over at have præsteret på eget initiativ. Men ham Oluf han var også en af mine yndlingslærere ud over mine to engelsklærere, men det er en helt anden historie...

lørdag den 29. december 2012

Essensen af sommeren 2011

Et billede fra sommeren 2011

Som det nok kan ses har jeg fundet et billede frem som jeg lavede sidste sommer. Sidste sommer var lidt speciel, det var den da det var den første 3 måneders ferie som studerende på en videregående uddannelse. Jeg har altid været glad for lange ferier så jeg glædede mig til at tage hul på så lang en ferie, men som med alle andre ting så kom der et punkt hvor der bare ikke kan ryddes mere op efter et år med studier og hvor jeg ikke kunne være social hver dag. Så jeg endte også med en periode, hvor dagene var meget lange, på trods af jeg havde meldt mig som vejleder for årgang 2011, men i juli måned var der også sommerferie for den tjans.

Så det var en af de dage hvor intelligente mennesker selvfølgelig ikke keder sig... Så jeg tænkte "Hvorfor ikke udnytte at jeg har et fast lærred fra Søsterne Grene liggende, der ikke har noget pænt motiv lige nu?". Som tænkt så gjort og jeg gik igang med at kigge i den store rodekasse med alle mine udklip og fandt disse motiver plus alle de motiver der ikke kom med på billedet.


Titel: Essensen af sommer

Og mens jeg sad der og fandt udklip og klippede dem til endte med, at jeg langt fra kedede mig og dagen blev noget bedre end forventet den dag.
Dette billede måler 15x20cm så det tog ikke hele dagen at sammensætte, men til gengæld tog det et par dage at få lakeret billedet så det holder bedre og har klar finish.
Så selvom det var en af de mere stille og lange dage blev det til en hyggelig en af slagsen for noget havde jeg da lavet og jeg bliver så glad når jeg er kreativ.

Det er et godt eksempel på hvad man nemt kan lave på en dag, uden at man skal ud og investere i nye materialer og redskaber. For hvis bare man har decoupage lim, lærred eller andet materiale at dekorere og et blad at klippe ud fra, ja så kan man komme langt 


onsdag den 19. december 2012

Lokomandens fødselsdagskort!

For 4 år siden var jeg inviteret til fødselsdag hos en gammel ven, der fyldte 30 det år. Samtidig med glæden over at være inviteret til fødselsdagen meldte sig, begyndte spekulationerne over hvad jeg nu skulle give af gave at indfinde sig... Og mindst lige så vigtigt hvilket kort skulle der til gaven?
Jeg vidste dog allerede der, at jeg ville give noget jeg selv havde lavet. Jeg vidste bare ikke hvad, men jeg gik i gang med at tænke over det, fra den dag jeg blev inviteret.

Jeg endte med at købe en jernbanebog og valgte derfor så, at lave kortet selv. Med dette kort hvor DSB Harry er på, kommer de fra reklamer jeg havde taget ud fra blade og gemt i flere år. Helt uden at vide hvad jeg skulle bruge dem til, men det vidste jeg pludselig.
For jeg vidste nemlig at min ven var rigtig glad for DSB Harry og jeg kunne derfor være sikker på kortet ville gå rent ind og med garanti skabe glæde.

Som det kan ses på billedet og som jeg har skrevet er dette et kort lavet med reklamerudklip hvilket dækker over både aviser og blade. Hvilket betyder at jeg lavede dette kort ved blot at bruge en limstift, saks og ikke så meget andet end fantasien. 


Da forsiden var færdig og jeg stadig havde udklip tilbage syntes jeg det kunne være sjovt også at have lidt Harry inde i kortet. Så derfor tog jeg lige og limede Harry ind så han kunne stå og sige "Tillykke!" eller hvad man nu kan forstille ham sig at sige når man åbnede kortet.



Hvad angår indholdet blev det skrevet ved at jeg først lavede noter med alle de ting jeg kunne huske jeg havde oplevet sammen med ham og ting som jeg godt ville sige og skrev det så over i kortet. Da min mor så kortet, sagde hun at det også kunne være blevet en god tale. En tale blev det dog ikke, men håber modtageren stadig har kort og gave :)

Det var det for denne gang, jeg vil arbejde videre på at komme med endnu et indlæg snart - muligvis mellem jul og nytår!
Og hvis ikke så God Jul og Godt Nytår!